F.A.Q

Hvordan bliver jeg medlem?
Du er velkommen til at møde op i kredshuset på en mødeaften og kontakte en leder. Alternativt findes kontaktoplysninger på alle ledere her på hjemmesiden – du er velkommen til at kontakte os den vej.
Indmeldelsen foregår digital på linket her direkte i vores medlemssystem kaldet Medlemsservice. Vi giver altid nye medlemmer 3 gratis prøvegange, inden kontingent opkræves.

Hvad koster det at gå til FDF?
Kontingentet er ens for alle og koster 500 kr. pr. halv år. Opkrævningen kommer i september (gældende fra sæsonopstart), og i marts (gældende fra januar).
Opkrævning kommer automatisk pr. mail fra vores medlemssystem kaldet Medlemsservice. Det er muligt at tilføje et betalingskort, således betalingen trækkes automatisk.

Er FDF noget for mig?
Jeg vil gerne starte til FDF, men jeg er lidt usikker på om det er noget for mig. Hvad gør jeg?
Tag kontakt til en af vores kredsledere, eller kontakt en af vores ledere på en mødeaften.
Måske kender du allerede en FDF’er der kan fortælle dig hvor sjovt det er!
Indmeldelsen foregår digital på linket her direkte i vores medlemssystem kaldet Medlemsservice. Vi giver altid nye medlemmer 3 gratis prøvegange, inden kontingent opkræves.

Har FDF en butik hvor jeg kan købe udstyr?
FDF samarbejder med friluftskæden Eventyrsport. I butikkerne kan du bl.a. prøve og købe din nye Forbundsskjorte. Butikkerne er desuden førerende på udstyr til friluftsliv, og kan vejlede og hjælpe. Som FDF’er er det muligt at få lidt rabat på dine køb. Spørg din leder om hvordan.
I Aalborg findes to fysiske butikker i hhv. City Syd og Aalborg centrum. 
Du kan også bestille online på hjemmesiden og få varerne sendt hjem.

Hvor bor i?
Vi har til huse midt i Visse (forstad til Aalborg – ca. 7 km. fra centrum) på Visseladegaard. Her ligger vores kredshus, med god plads både inde og ude. Bussen fra Aalborg centrum kører lige til døren, og der er cyklesti hele vejen.

Er det muligt at leje FDF Visses kredshus?
Der er ikke indrettet sovesal i vores kredshus, og det fremgår af vores lejekontrakt fra Aalborg Kommune at hverken medlemmer i FDF, eller personer udenfor foreningen har mulighed for at leje vores kredshus.

Hvordan melder jeg mig ud?
Det er muligt at melde sig ud, i vores medlemssystem kaldet Medlemsservice online. Alternativt kan du informere din leder om du ikke ønsker at gå til FDF længere.

Hvordan er jeres holdninger til samvær med børn og unge?
Vi som kreds er underlagt Forbundets samværsregler, men vi har desuden udarbejdet vores egne samværsregler som beskriver hvordan vi er sammen – både børn, unge og voksne imellem. Det er vigtigt for os, at vi passer på børn og unge, og taler om måden, vi er sammen på.
Hent FDF Visses samværsregler her.