Bålmøde med papkasseovn

  

Tirsdag den 29. april havde vi fælles bålmøde for hele kredsen.

Mødet blev forsøg for en papkasseovn/bålovn! – Det virkede forbløffende godt, og er en ting vi ikke er færdige med at prøve af. En lille flyttekasse blev pakket ind i staniol – både inde og ude – og sat ind ved siden af bålet. Staniolen sørger for at varme kassen godt op – og bollerne (som vi valgte at bage) bages stille og roligt inde i kassen. Resultatet blev flotte boller med lækker skorpe – se selv billederne herunder. Bollerne fik dog en meget røget smag. Dette kan muligvis forklares ved at kassen faktisk stille og roligt brændte inde under staniolen – et svar vi først fik da kassen skulle brydes op.

Som alle andre gode bålmøder havde vi selvfølgelig et es i ærmet – skumfiduser og mariekiks – en sikker vinder!